​Glad underholdning til enhver lejlighed

- alt fra tagbrande til sædefødsler -

​Intet job er for lille – intet honorar er for stort.

HOPLA for Otto Leisner​

I anledning af 100 året for Otto Leisners fødsel i 2017 lavede jeg denne musikalske hyldest til ham, som jeg turnerede med i jubilæumsåret.

Foredraget blev så godt modtaget, at jeg har besluttet at fortsætte det.

Vi husker jo alle Otto Leisner, alletiders mest populære radio- og tv-vært.

Han var synonym med den gode, glade og folkelige underholdning. Han samlede befolkningen lørdag efter lørdag til sine udsendelser, hvor han præsenterede tidens bedste kunstnere.

Som han selv udtrykte det: Jeg er en af pionererne indenfor tv-underholdning. Mine programmer var nogle af de første, folk slukkede for…

Ja, hans vitser var et af hans varemærker, ligesom vi også husker alle hans utrolig mange succes udsendelser Pladeparade, Fup eller Fakta, Kroballer, HOPLA udsendelserne osv. osv.

Og så skrev han teksterne til mange af de danske evergreens, som enhver af det modne publikum automatisk kan synge med på, f.eks. Der sidder en vovse i et vindue, Texas gule rose, Blot slentre gennem regn, Fiskerpigens sang og mange andre, som vi naturligvis får genopfrisket.

Billedet er fra Se & Hør, og bragt i forbindelse med en af hans Spøg og Skæmt udsendelser, som jeg selv havde fornøjelsen at optræde i:

​Bjarne Lisby medbringer eget lydanlæg og optræder i 1 eller 2 afdelinger.

fbicon

✩ ✩ ✩ ✩ ✩​

Vurderet 5 / 5 stjerner på baggrund af mere end 26 anmeldelser på​ Facebook