På plejehjemmet
Bjarne Lisby optræder ofte på plejehjem. For nylig på et sted med meget, rigtig meget senile og åndsfraværende patienter i kørestole og hospitalssenge.
For gigtsvage til at kunne klappe, men mennesker i dén situation har måske endnu mere brug for underholdning end så mange andre.
Det er ikke et sted man får nogen form for publikumsrespons fra, andet end der ind i mellem kommer lidt liv i et par ellers udtryksløse øjne.
Ellers kan man godt være i tvivl om de overhovedet opfatter noget som helst.
Forstanderen havde dog sit eget helt specielle succeskriterium: Det var virkelig godt, sagde han, der var slet ikke nogen, der faldt i søvn.