En herlig forårsdag
Bjarne Lisby optrådte i en pensionistforening en herlig forårsdag.
Årets første dag, hvor solen rigtig havde fået fat, og ved ankomsten snakkede pensionisterne da heller ikke om andet, end at de skulle hjem i haven og rive og feje, så og plante og hvad der nu ellers hører sig til af havearbejde.
Formanden overhørte naturligvis al den havesnak, så da hun skulle byde Bjarne Lisby velkommen, kastede hun et blik ud over sine pensionister og sagde:
Ja, jeg kan jo se, at der er mange af jer, der snart skal i jorden….